Category Archives: Tips

Visualisér den gode hjemmeside

Du har tidligere her på siden fået nogle generelle tips til, hvad du bør overveje, inden du går i gang med designet af din hjemmeside. Men én ting er teori, noget andet er praksis. Vi har derfor udvalgt to hjemmesider, hvor du får et visuelt indblik i, hvilke elementer den gode hjemmeside bør indeholde.

Det klokkerene budskab

Når du klikker ind på en hjemmeside, er det vigtigt, at du straks ved, hvad hjemmesiden kan tilbyde dig som forbruger. Det kan enten være i form af dynamiske billeder, sælgende tekster eller en kombination af begge dele. Tager vi et kig på Motley Denim, får vi straks serveret rubrikken ”Motley Denim – tøj til store mænd”. Kundesegmentet er således klart defineret, samtidig med at banneret og produktbillederne understreger stilen. Brødteksten giver desuden den brugbare oplysning, at størrelsesintervallet ligger i 2XL – 8XL. På få sekunder har du fået de vigtigste budskaber, uden først at skulle gennemsøge undermenuerne.

Den rette mængde produktkategorier

Flotte og farverige billeder er en af dine vigtigste salgsargumenter, når du driver en webshop. Vælg derfor en tilpas mængde billeder, der viser det bedste af dit sortiment. Pas dog på, at din hjemmeside ikke vil for meget på forsiden, så brugeren mister overblikket og bliver forstyrret af de mange visuelle indtryk. Det kan hurtigt virke mættende, hvorfor du måske ikke genererer så meget trafik, som du ønsker.Det er vigtigt, at du præsenterer dine produkter i en række overskuelige produktkategorier, der hjælper din potentielle kunde godt på vej. Lad os her vise dig en hjemmeside som Babyshop, hvor du nemt kan finde frem til kategorier som børnesko, legetøj og udsalgsvarer. Endvidere virker hjemmesiden brugervenlig, dels ved at vise dig næste leveringstidspunkt og dels de generelle vilkår, som er placeret nederst på siden. Her finder du også den måske mest centrale menu ”om os”, der giver hjemmesiden et både tillidsvækkende, personligt og professionelt udseende.

Find den rigtige skrifttype

Både Motley Denim og Babyshop er eksempler på hjemmesider med en skrifttype, der ikke ”larmer”. Du kan måske sagtens have fundet en flot font på dit Word-program, men det er langt fra sikkert, at den fungerer på en skærm, hverken i stort format eller på en lille smartphone. Test derfor de forskellige skrifttyper og vurdér dem nøgternt.Du kan finde endnu flere gode tips på diverse blogs!

Comments Off on Visualisér den gode hjemmeside

Filed under Tips

Hvad er HTML-tags?

Skal du opbygge en hjemmeside fra bunden, kommer du til at stifte bekendtskab med de såkaldte HTML-tags, idet HTML er det kodesprog, som anvendes til hjemmesider. HTML står for HyperText Markup Language og består af såkaldte tags, der angiver, hvordan teksten skal formateres i din hjemmeside-editor. Skal du f.eks. angive en overskrift, bruger du et tag som <h1>Dette er min overskrift!</h1>, mens sekundære overskrifter angives med <h2>…</h2> og <h3>…</h3>. Andre vigtige HTML-tags er:

Dette er en god start, når du ønsker at blive lidt klogere på HTML-tags. Det er vigtigt at understrege, at de enkelte tags naturligvis ikke ses på den enkelte hjemmeside, hvis du vel at mærke har angivet dem på korrekt vis, idet den pågældende webbrowser aflæser de forskellige koder og ”oversætter” dem for internetbrugeren.Hvis du vil undgå at ”lege med HTML-koder”, findes der flere hjemmesidealternativer, hvor det slet ikke er nødvendigt at have forkundskaber inden for HTML. Det er således muligt for alle at lave deres egen hjemmeside, hvad enten man elsker tekniske løsninger eller blot vil have en lettilgængelig af slagsen.

Comments Off on Hvad er HTML-tags?

Filed under Tips